{"id":751,"date":"2018-12-27T19:29:24","date_gmt":"2018-12-27T18:29:24","guid":{"rendered":"https:\/\/decimo.dk\/?p=751"},"modified":"2019-02-04T10:31:42","modified_gmt":"2019-02-04T09:31:42","slug":"hvad-er-en-balance","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/decimo.dk\/hvad-er-en-balance\/","title":{"rendered":"Hvad er en balance?"},"content":{"rendered":"<p><strong>Hvad er en balance?<\/strong><\/p>\n<p>Balancen i \u00e5rsregnskabet er en to delt opg\u00f8relse over virksomhedens aktiver og passiver p\u00e5 et bestemt tidspunkt (\u00e5rsafslutningsdatoen). Aktiverne viser det virksomheden ejer, mens passiverne viser det virksomheden skylder. Aktiverne indeholder poster som anl\u00e6gsaktiver, varebeholdninger, debitorer og likvider \u2013 mens passiverne indeholder poster som egenkapital, lang- og kortfristet g\u00e6ld og hensatte forpligtelser. Med andre ord illustrerer balancen virksomhedens finansielle position p\u00e5 et bestemt tidspunkt.<\/p>\n<p>Aktiver og passiver skal altid stemme overens med hinanden. Grundet princippet om det dobbelte bogholderi er balancen altid i balance. Med dette princip\/system bliver alle transaktioner posteret\/bogf\u00f8rt minimum p\u00e5 to forskellige konti og fungerer derfor ogs\u00e5 som et sikkerhedstjek for, at alle posteringer er konstante.<\/p>\n<p>Dette kan illustreres meget simpelt. Antag at en virksomhed erhverver sig en bil for 200.000 kr. Bilen bliver i det her tilf\u00e6lde k\u00f8bt med et l\u00e5n p\u00e5 det samme bel\u00f8b. Aktiverne her er bilen p\u00e5 200.000 kr. mens passiverne (g\u00e6lden) er l\u00e5net p\u00e5 det samme bel\u00f8b. Alts\u00e5 er aktiverne lig passiverne.<\/p>\n<p><strong>Aktiver: <\/strong><\/p>\n<p>Aktiverne i balancen i \u00e5rsregnskabet viser v\u00e6rdien af virksomhedens ejendele p\u00e5 sidste dag i regnskabs\u00e5ret. Aktiverne kan ogs\u00e5 forst\u00e5s som de investeringer (pengebinding) virksomheder bruger til at drive forretningen. Der er typisk tale om aktiver som biler, driftsmateriel, inventar, varelager, kapitalandele og bankindest\u00e5ende. Disse n\u00e6vnte omr\u00e5der inddeles i henholdsvis:<\/p>\n<ul>\n<li>Anl\u00e6gsaktiver<\/li>\n<li>Oms\u00e6tningsaktiver<\/li>\n<\/ul>\n<p><strong>Anl\u00e6gsaktiver: <\/strong><\/p>\n<p>Anl\u00e6gsaktiver er aktiver der er bestemt til vedvarende brug i virksomhedens drift. Alts\u00e5 er hensigten at bruge aktiverne i mere end et regnskabs\u00e5r til driften. Dette betyder at der er tale om aktiver der ikke kan omdannes til kontanter hurtigt, fordi disse forventes at have en levetid\/brugstid p\u00e5 mere end et \u00e5r. Anl\u00e6gsaktiver kan yderligere opdeles i tre kategorier:<\/p>\n<ul>\n<li>Immaterielle aktiver: ikke-fysiske aktiver s\u00e5som goodwill, patenter og udviklings-omkostninger.<\/li>\n<li>Materielle aktiver: fysiske aktiver s\u00e5som biler, maskiner og ejendomme.<\/li>\n<li>Finansielle aktiver: pengem\u00e6ssige aktiver s\u00e5som v\u00e6rdipapirer og kapitalandele.<\/li>\n<\/ul>\n<p>Afskrivning af anl\u00e6gsaktiver?<\/p>\n<p><strong>Oms\u00e6tningsaktiver: <\/strong><\/p>\n<p>I mods\u00e6tning til anl\u00e6gsaktiver er oms\u00e6tningsaktiver aktiver som virksomheden forventer at have realiseret, videresolgt eller forbrug inden for en kort tidshorisont. Dette betyder at der er tale om aktiver der kan omdannes til kontanter hurtigt. Eksempler p\u00e5 oms\u00e6tningsaktiver er varebeholdning, tilgodehavende fra salg og bankindest\u00e5ende.<\/p>\n<p><strong>\u00a0<\/strong><\/p>\n<p><strong>Passiver:<\/strong><\/p>\n<p>Passiverne i balancen i \u00e5rsregnskabet viser v\u00e6rdien af virksomhedens forpligtelser \u2013 enten til ejerne eller til eksterne l\u00e5ngivere s\u00e5som banker og andre kreditinstitutter ved regnskabs\u00e5rets afslutning. Passiverne viser, hvordan virksomheden har fremskaffet penge til at finansiere de aktiver virksomheden har erhvervet sig.<\/p>\n<p>Passiverne inddeles typisk i tre kategorier:<\/p>\n<ul>\n<li>Egenkapital<\/li>\n<li>Hensatte forpligtelser<\/li>\n<li>G\u00e6ldsforpligtelser<\/li>\n<\/ul>\n<p><strong>Egenkapital:<\/strong><\/p>\n<p>Egenkapitalen er et udtryk for selskabets v\u00e6rdi og kan beregnes som summen af aktiverne minus g\u00e6ldsforpligtelserne. Egenkapitalen omfatter den kapital som virksomhedsejeren har indskudt ved stiftelsen af virksomheden (selskabskapital) samt overf\u00f8rte resultater (overskud eller underskud) og evt. udloddede udbytter.<\/p>\n<p>Indskuddet af kapitalen ved stiftelsen afg\u00f8r om hvorvidt selskabet er et Iv\u00e6rks\u00e6tterselskab (IVS), Anpartsselskab (ApS) eller Aktieselskab (A\/S). Ved stiftelsen af et IVS skal der minimum indskydes 1 kr., for et ApS er kravet 50.000 kr. og for at et selskab kan kalde sig et A\/S skal der indskydes 500.000 kr.<\/p>\n<p>Der kan udloddes udbytte af selskabets frie reserver \u2013 alts\u00e5 den kapital som ikke er bundet til selskabskapitalen eller andre reserver. Udbytte op til 52.900 kr. (2018) udloddes til en beskatning p\u00e5 27%. Hvis man er gift er bel\u00f8bet det dobbelte \u2013 105.800 kr. Hvis der udloddes udbytte over den n\u00e6vnte gr\u00e6nse hedder beskatningen 42%.<\/p>\n<p>Egenkapitalen p\u00e5virkes af \u00e5rets resultat b\u00e5de hvis der er tale om overskud og underskud, hvorfor egenkapitalen kan blive negativ hvis virksomheden lider af et stort underskud. Er dette tilf\u00e6ldet skal ledelsen afg\u00f8re om hvorvidt selskabet kan opretholde den fortsatte drift. Hvis selskabet mister mere end halvdelen af selskabskapitalen, er det krav om, at bestyrelsen skal informeres inden for et halvt \u00e5r. Ledelsen skal i \u00e5rsregnskabet oplyse og redeg\u00f8re for, hvordan selskabskapitalen vil blive reetableret.<\/p>\n<p><strong>Hensatte forpligtelser:<\/strong><\/p>\n<p>Hensatte forpligtelser er det virksomheden regner med skal betales i fremtiden. En hensat forpligtelse er et bel\u00f8b der er sat til senere betaling, men udgiftens st\u00f8rrelse og om den overhovedet bliver en realitet vides ikke med sikkerhed. Selvom der er usikkerhed om udgiften bliver en realitet eller ej, medtages den for at give et mere retvisende regnskab, da omkostningen godt kan indtr\u00e6ffe i n\u00e6rmeste fremtid. Eksempelvis hvis en virksomhed har en retssag som den st\u00e5r til at tabe, kan denne indg\u00e5 som en hensat forpligtelse. Hvis sagen bliver tabt kan udgiften i forbindelse med retssagen derefter bogf\u00f8res som en egentlig udgift. Men hvorn\u00e5r er der s\u00e5 tale om en hensat forpligtelse? F\u00f8lgende kriterier skal opfyldes og unders\u00f8ges at virksomhedens ledelse: 2. Forpligtelsen skal med over 50% sandsynlighed medf\u00f8re en retlig eller faktisk forpligtelse, 2. Forpligtelsen vil have konsekvenser for virksomhedens \u00f8konomi og 3. St\u00f8rrelsen p\u00e5 forpligtelsen skal kendes.<\/p>\n<p><strong>G\u00e6ldsforpligtelser: <\/strong><\/p>\n<p>G\u00e6ldsforpligtelser betyder at virksomheden er forpligtet til at tilbagebetale en g\u00e6ld p\u00e5 et givent tidspunkt. G\u00e6ldsforpligtelserne i \u00e5rsregnskabet kan ogs\u00e5 betegnes som fremmedkapital. Fremmedkapital er et udtryk for det det eksterne indskud i virksomheden \u2013 eksempelvis banker, kreditinstitutter, leverand\u00f8rer, det offentlige etc. Internt indskud fra selskabets ejere r\u00e6kker ikke altid og oftest er der brug for indskud af fremmedkapital for at virksomheden kan l\u00f8be rundt. I mods\u00e6tning til egenkapitalen bliver fremmedkapitalen forrentet, da l\u00e5ngivere har krav p\u00e5 forrentning og afdrag af g\u00e6ld. G\u00e6lden bliver typisk forrentet p\u00e5 baggrund af et aftalt l\u00e5neforhold. Fremmedkapitalen bliver oftest opdelt i lang- og kortfristet g\u00e6ld. Forskellen er tidshorisonten for tilbagebetaling \u2013 for kortfristet g\u00e6ld forventes tilbagebetaling indenfor et \u00e5r og for langfristet g\u00e6ld forventes g\u00e6lden at forfalde til betaling efter mere end et \u00e5r, alts\u00e5 efter udl\u00f8bet af den n\u00e6ste regnskabsperiode.<\/p>\n<p><strong>Langfristet g\u00e6ld:<\/strong><\/p>\n<p><strong>Kortfristet g\u00e6ld:<\/strong><\/p>\n<p><strong>Balancekonti:<\/strong><\/p>\n<p><strong>Opstillingskrav: <\/strong><\/p>\n<p>If\u00f8lge \u00c5rsregnskabsloven er der et krav om at en balance i et \u00e5rsregnskab skal opstilles i skematisk form. Kravet har betydning for hvilken r\u00e6kkef\u00f8lge og titel de enkelte regnskabsposter skal have. Balancen i \u00e5rsregnskabet kan opstilles efter to former:<\/p>\n<ul>\n<li>Kontoform<\/li>\n<li>Beretningsform<\/li>\n<\/ul>\n<p>Kontoformen er den mest anvendte form for opstilling. Med kontoform fremg\u00e5r egenkapital som det f\u00f8rste i balancen efterfulgt af hensatte forpligtelser og g\u00e6ldsforpligtelser hhv. lang- og kortfristet g\u00e6ld.<\/p>\n<p>Beretningsformen er ikke udbredt og opstilles groft sagt omvendt af kontoformens opstilling \u2013 kortfristet g\u00e6ld, langfristet g\u00e6ld, hensatte forpligtelser og slutteligt egenkapitalen.<\/p>\n<p><strong>Sammenh\u00e6ng mellem resultatopg\u00f8relse og balance: <\/strong><\/p>\n<p>Egenkapitalen er en del af balancen og bliver p\u00e5virket af \u00e5rets resultat. Ved overskud \u00f8ges egenkapitalen og ved underskud bliver egenkapitalen formindsket. Resultatopg\u00f8relsen giver et overblik over virksomhedens indt\u00e6gter og omkostninger i regnskabs\u00e5ret, mens balancen giver et overblik over virksomhedens samlede v\u00e6rdi for alle \u00e5rene p\u00e5 \u00e5rsafslutningsdatoen for \u00e5rsregnskabet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Hvad er en balance? Balancen i \u00e5rsregnskabet er en to delt opg\u00f8relse over virksomhedens aktiver og passiver p\u00e5 et bestemt tidspunkt (\u00e5rsafslutningsdatoen). Aktiverne viser det virksomheden ejer, mens passiverne viser det virksomheden skylder. Aktiverne indeholder poster som anl\u00e6gsaktiver, varebeholdninger, debitorer og likvider \u2013 mens passiverne indeholder poster som egenkapital, lang- og kortfristet g\u00e6ld og hensatte [&hellip;]\n","protected":false},"author":3,"featured_media":820,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[4],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/decimo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/751"}],"collection":[{"href":"https:\/\/decimo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/decimo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/decimo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/decimo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=751"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/decimo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/751\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/decimo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/820"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/decimo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=751"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/decimo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=751"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/decimo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=751"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}