{"id":746,"date":"2019-01-16T19:26:39","date_gmt":"2019-01-16T18:26:39","guid":{"rendered":"https:\/\/decimo.dk\/?p=746"},"modified":"2019-02-04T10:29:11","modified_gmt":"2019-02-04T09:29:11","slug":"hvad-er-en-resultatopgorelse","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/decimo.dk\/hvad-er-en-resultatopgorelse\/","title":{"rendered":"Hvad er en resultatopg\u00f8relse?"},"content":{"rendered":"<h1 class=\"entry-title\"><strong>Hvad er en resultatopg\u00f8relse?<\/strong><\/h1>\n<p>Resultatopg\u00f8relsen er en del af \u00e5rsregnskabet og viser hvordan regnskabsperioden er g\u00e5et. Resultatet opg\u00f8res som forskellen mellem oms\u00e6tning og omkostninger, der ved regnskabsafslutning p\u00e5virker virksomhedens egenkapital. Hvis virksomhedens indt\u00e6gter er st\u00f8rre end \u00e5rets omkostninger har virksomheden haft et overskud og omvendt har virksomheden haft et underskud.<\/p>\n<p>Resultatopg\u00f8relsen udarbejdes for en given regnskabsperiode. Kort sagt skildrer resultatopg\u00f8relsen virksomhedens pr\u00e6station inden for regnskabsperioden.<\/p>\n<p>Forst\u00e5else af en resultatopg\u00f8relse er afg\u00f8rende for investorer med henblik p\u00e5 at analysere virksomhedens rentabilitet og fremtidige v\u00e6kst \u2013 som spiller en stor rolle for om der skal investeres eller ej.<\/p>\n<p><strong>Opstillingsmetoder: <\/strong><\/p>\n<p>Virksomheder kan if\u00f8lge \u00e5rsregnskabsloven v\u00e6lge at opstille deres \u00e5rsregnskab som en arts- eller funktionsopdelt resultatopg\u00f8relse.<\/p>\n<ul>\n<li><strong>Artsopdelt: <\/strong>Den artsopdelte metode inddeler virksomhedens omkostninger efter hvilken art de har. Eksempelvis kan omkostningerne inddeles efter vareforbrug, l\u00f8n, lokaleomkostninger, administrationsomkostninger mv. Alts\u00e5 bliver alle omkostninger vedr. vareforbrug opstilles samlet og alle omkostninger vedr. l\u00f8n bliver opstillet samlet osv. Opdelingerne g\u00e6lder for alle virksomhedens omkostninger, uanset hvor de stammer fra i virksomheden.<\/li>\n<\/ul>\n<p>Denne opstillingsmetode bliver typisk anvendt af handels- og servicevirksomheder.<\/p>\n<ul>\n<li><strong>Funktionsopdelt: <\/strong>Den funktionsopdelte metode inddeler virksomhedens omkostninger efter hvilken funktion de har. Omkostningerne inddeles i hhv. produktion, salg og administration og lignende funktioner i virksomheden. Dette betyder for eksempel, at virksomhedens l\u00f8nomkostninger bliver delt ud p\u00e5 de forskellige funktioner i stedet for at v\u00e6re opstillet samlet som man g\u00f8r med den artsopdelte opstillingsmetode.<\/li>\n<\/ul>\n<p>Denne opstillingsmetode bliver typisk anvendt af produktionsvirksomheder.<\/p>\n<p>Om man v\u00e6lger den ene eller den anden opstillingsmetode for opstilling af resultatopg\u00f8relsen, er ikke afg\u00f8rende for resultatet da det naturligvis giver det samme. Forskellen ligger udelukkende i m\u00e5den man v\u00e6lger at opstille omkostningsstrukturen. Nedenfor ses eksempler p\u00e5 hvordan en resultatopg\u00f8relse kan opstilles:<\/p>\n<table width=\"783\">\n<tbody>\n<tr>\n<td width=\"243\"><strong>Artsopdelt resultatopg\u00f8relse<\/strong><\/td>\n<td width=\"132\"><strong>\u00a0DKK<\/strong><\/td>\n<td width=\"33\"><\/td>\n<td width=\"243\"><strong>Funktionsopdelt resultatopg\u00f8relse<\/strong><\/td>\n<td width=\"132\"><strong>DKK<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>Nettooms\u00e6tning<\/td>\n<td>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1.000.000,00<\/td>\n<td><\/td>\n<td>Nettooms\u00e6tning<\/td>\n<td>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1.000.000,00<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&#8211; Vareforbrug<\/td>\n<td>&#8211;\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 300.000,00<\/td>\n<td><\/td>\n<td>&#8211; Produktionsomkostninger<\/td>\n<td>&#8211;\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 400.000,00<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td><strong>= Bruttoresultat<\/strong><\/td>\n<td><strong>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 700.000,00<\/strong><\/td>\n<td><\/td>\n<td><strong>= Bruttoresultat<\/strong><\/td>\n<td><strong>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 600.000,00<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&#8211; Andre eksterne omkostninger<\/td>\n<td>&#8211;\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 50.000,00<\/td>\n<td><\/td>\n<td>&#8211; Distributionsomkostninger<\/td>\n<td>&#8211;\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 75.000,00<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&#8211; Personaleomkostninger<\/td>\n<td>&#8211;\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 100.000,00<\/td>\n<td><\/td>\n<td>&#8211; Administrationsomkostninger<\/td>\n<td>&#8211;\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 250.000,00<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td><strong>= Resultat f\u00f8r afskrivninger<\/strong><\/td>\n<td><strong>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 550.000,00<\/strong><\/td>\n<td><\/td>\n<td><strong>= Resultat af prim\u00e6r drift<\/strong><\/td>\n<td><strong>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 275.000,00<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&#8211; Afskrivninger<\/td>\n<td>&#8211;\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 50.000,00<\/td>\n<td><\/td>\n<td>+ Finansielle indt\u00e6gter<\/td>\n<td>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1.000,00<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td><strong>= Resultat af prim\u00e6r drift<\/strong><\/td>\n<td><strong>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 500.000,00<\/strong><\/td>\n<td><\/td>\n<td>&#8211; Finansielle omkostninger<\/td>\n<td>&#8211;\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 2.000,00<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>+ Finansielle indt\u00e6gter<\/td>\n<td>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1.000,00<\/td>\n<td><\/td>\n<td><strong>= Resultat f\u00f8r skat<\/strong><\/td>\n<td><strong>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 274.000,00<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&#8211; Finansielle omkostninger<\/td>\n<td>&#8211;\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 2.000,00<\/td>\n<td><\/td>\n<td>&#8211; Skat af \u00e5rets resultat<\/td>\n<td>&#8211;\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 60.000,00<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td><strong>= Resultat f\u00f8r skat<\/strong><\/td>\n<td><strong>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 499.000,00<\/strong><\/td>\n<td><\/td>\n<td><strong>= \u00c5rets resultat<\/strong><\/td>\n<td><strong>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 214.000,00<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td><strong>&#8211;<\/strong> Skat af \u00e5rets resultat<\/td>\n<td>&#8211;\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 109.000,00<\/td>\n<td><\/td>\n<td><\/td>\n<td><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td><strong>= \u00c5rets resultat<\/strong><\/td>\n<td><strong>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 390.000,00<\/strong><\/td>\n<td><\/td>\n<td><\/td>\n<td><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p><strong>Hvad skal vises og medtages i en resultatopg\u00f8relse?<\/strong><\/p>\n<p>Alt skal som udgangspunkt vises i en resultatopg\u00f8relse. Dog har man mulighed for blot at vise bruttofortjenesten, hvis man tilh\u00f8rer regnskabsklasse B eller C. Bruttofortjenesten er nettooms\u00e6tningen minus produktionsomkostninger s\u00e5ledes kun bruttoresultatet vises. Dette giver nogle konkurrencem\u00e6ssige fordele, da ens konkurrenter ikke ved hvor stor en oms\u00e6tning man har, hvilket ogs\u00e5 er grunden til at mange v\u00e6lger at g\u00f8re brug af denne metode.<\/p>\n<p>Alle indt\u00e6gter og omkostninger i regnskabsperioden skal medtages. Det betyder at indt\u00e6gter og omkostninger f\u00f8r \u00e5rsafslutningen ogs\u00e5 skal medtages selvom indbetaling ikke er modtaget eller omkostningerne ikke er betalt. Disse vil fremg\u00e5 af balancen som enten tilgodehavende eller g\u00e6ld.<\/p>\n<p><strong>Resultatopg\u00f8relseskonti:<\/strong><\/p>\n<p><strong>Nettooms\u00e6tning:<\/strong> Oms\u00e6tningen er v\u00e6rdien af virksomhedens salg af varer og tjenesteydelser fratrukket moms, skat og andre ekstraomkostninger. Jf. \u00c5rsregnskabsloven bliver nettooms\u00e6tningen defineret som f\u00f8lgende: <em>\u201dSalgsv\u00e6rdien af produkter og tjenesteydelser m.v., der henh\u00f8rer under selskabets ordin\u00e6re aktiviteter med fradrag af prisnedslag, merv\u00e6rdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbel\u00f8bet\u201d.<\/em><\/p>\n<p><strong>Vareforbrug:<\/strong> Vareforbrug er v\u00e6rdien af den m\u00e6ngde varer, som en virksomhed har forbrugt i regnskabsperioden til at skabe oms\u00e6tning med. Dette betyder at det kun er varer der er solgt, brugt eller p\u00e5 anden m\u00e5de realiseret, der skal opg\u00f8res som vareforbrug. Andre indk\u00f8bte varer som ikke er brugt, solgt eller realiseret p\u00e5 anden m\u00e5de h\u00f8rer under varebeholdning under aktiverne i balancen. Eksempelvis har en virksomhed indk\u00f8bt varer for 200 kr. og solgt for 150 kr. Vareforbruget er 150 kr., mens de sidste 50 kr. er en varebeholdning til de ogs\u00e5 bliver solgt.<\/p>\n<p>De mest kendte metoder for <strong>beregning <\/strong>af vareforbrug er LIFO og FIFO. LIFO- (Last In, First Out) metoden indeb\u00e6rer at vareforbruget indregnes s\u00e5ledes den sidst indk\u00f8bte vare er den f\u00f8rste der s\u00e6lges. FIFO- (First In, First Out) metoden indeb\u00e6rer i mods\u00e6tning til LIFO at den f\u00f8rst indk\u00f8bte vare er den f\u00f8rste der s\u00e6lges. Metoderne kan illustreres meget simpelt. En virksomhed k\u00f8ber en enhed for 150 kr. og samme enhed for kun 50 kr. p\u00e5 et senere tidspunkt. Virksomheden har et varelager p\u00e5 samlet 200 kr. Hvis virksomheden s\u00e6lger en enhed hvad er varelageret s\u00e5 v\u00e6rd? Hvis LIFO-metoden bliver anvendt er lageret 150 kr. v\u00e6rd, men derimod kun 50 kr. v\u00e6rd hvis FIFO-metoden bliver anvendt.<\/p>\n<p><strong>Andre eksterne omkostninger: <\/strong>Andre eksterne omkostninger best\u00e5r typisk af f\u00f8lgende overordnede omkostningstyper: salgsfremmende omkostninger, lokaleomkostninger, omkostninger til autodrift, administrationsomkostninger samt \u00f8vrige omkostninger. Omkostninger generelt er udgifter der er afholdt i forbindelse med udf\u00f8relsen af virksomhedens kerneaktivitet.<\/p>\n<p><strong>Personaleomkostninger: <\/strong>Personaleomkostninger er udgifter der vedr\u00f8rer virksomhedens interne interesse og henvender sig til virksomhedens personale. Personaleomkostninger er oftest en af de st\u00f8rste omkostninger i en virksomhed. Som en \u201dtommelfingerregel\u201d udg\u00f8r de samlede personaleomkostninger 1\/3 mere, end medarbejdernes l\u00f8n. Omkostninger til fordel for virksomhedens ansatte i form af personalearrangementer s\u00e5som julefrokoster, gaver, jubil\u00e6er mv. er ogs\u00e5 forbundet hertil.<\/p>\n<p><strong>Afskrivninger: <\/strong>Afskrivninger er en regnskabsm\u00e6ssig postering, som over en periode formindsker den bogf\u00f8rte v\u00e6rdi af anl\u00e6gsaktiver over aktivernes brugsperiode. Med andre ord er afskrivning en bogf\u00f8rt formindskelse af et aktivs v\u00e6rdi som f\u00f8lge af brug eller slitage. Der er alts\u00e5 ikke tale om \u201dpenge op af lommen\u201d, men afskrivningerne medf\u00f8rer alligevel at regnskabsperioden \u201dbelastes\u201d med en v\u00e6rdiforringelse. Afskrivninger kan foretages p\u00e5 forskellige m\u00e5der \u2013 line\u00e6r-og saldometoden er typiske metoder. Ved brug af line\u00e6r afskrivning afskrives der et lige stort bel\u00f8b, mens man ved brug af saldometoden afskriver en procent-sats af aktivernes restv\u00e6rdi hvert \u00e5r.<\/p>\n<p>\u00c5rsregnskabsloven indeholder krav om, at afskrivningerne skal v\u00e6re systematiske. Dette betyder, at man ved anskaffelsen beslutter brugstid og afskrivningsmetode. <strong>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/strong><\/p>\n<p><strong>Finansielle poster: <\/strong>Finansielle poster er regnskabsposter i resultatopg\u00f8relsen, der vedr\u00f8rer finansielle indt\u00e6gter og udgifter. Renteudgifter og -indt\u00e6gter, afkast og udbytte p\u00e5 v\u00e6rdipapirer og valutakursdifferencer er typiske finansielle poster.<\/p>\n<p><strong>Skat af \u00e5rets resultat: <\/strong>Virksomheder skal betale skat af deres overskud \u2013 beskatningen kaldes selskabsskat. I 2018 er selskabsskatten i Danmark p\u00e5 22% af virksomhedens skattepligtige indkomst.<\/p>\n<p><strong>\u00c5rets resultat: <\/strong>\u00c5rets resultat er bundlinjen for \u00e5ret og den mest brugte indikator for selskabets rentabilitet. Resultatet er summen af resultatopg\u00f8relsens konti fratrukket \u00e5rets skat. Resultatet bliver en del af virksomhedens egenkapital som overf\u00f8rt resultat. Virksomheden kan ogs\u00e5 v\u00e6lge af udbetale en del af overskuddet som udbytte til de ordin\u00e6re aktion\u00e6rer.<\/p>\n<p>Det er en rigtig god id\u00e9 at tage kontakt til nogen der ved hvordan man h\u00e5ndterer et endeligt \u00e5rsregnskab og som er bekendt med \u00c5rsregnskabslovens regler. Hvis du ikke allerede har en revisor, s\u00e5 kontakt os i dag.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Hvad er en resultatopg\u00f8relse? Resultatopg\u00f8relsen er en del af \u00e5rsregnskabet og viser hvordan regnskabsperioden er g\u00e5et. Resultatet opg\u00f8res som forskellen mellem oms\u00e6tning og omkostninger, der ved regnskabsafslutning p\u00e5virker virksomhedens egenkapital. Hvis virksomhedens indt\u00e6gter er st\u00f8rre end \u00e5rets omkostninger har virksomheden haft et overskud og omvendt har virksomheden haft et underskud. Resultatopg\u00f8relsen udarbejdes for en given [&hellip;]\n","protected":false},"author":3,"featured_media":815,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[4],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/decimo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/746"}],"collection":[{"href":"https:\/\/decimo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/decimo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/decimo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/decimo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=746"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/decimo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/746\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/decimo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/815"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/decimo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=746"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/decimo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=746"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/decimo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=746"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}