Hvad er en resultatopgørelse?
Resultatopgørelsen er en del af årsregnskabet og viser hvordan regnskabsperioden er gået. Resultatet opgøres som forskellen mellem omsætning og omkostninger, der ved regnskabsafslutning påvirker virksomhedens egenkapital. Hvis virksomhedens indtægter er større end årets omkostninger har virksomheden haft et overskud og omvendt har virksomheden haft et underskud.
Resultatopgørelsen udarbejdes for en given regnskabsperiode. Kort sagt skildrer resultatopgørelsen virksomhedens præstation inden for regnskabsperioden.
Forståelse af en resultatopgørelse er afgørende for investorer med henblik på at analysere virksomhedens rentabilitet og fremtidige vækst – som spiller en stor rolle for om der skal investeres eller ej.
Opstillingsmetoder:
Virksomheder kan ifølge årsregnskabsloven vælge at opstille deres årsregnskab som en arts- eller funktionsopdelt resultatopgørelse.
- Artsopdelt: Den artsopdelte metode inddeler virksomhedens omkostninger efter hvilken art de har. Eksempelvis kan omkostningerne inddeles efter vareforbrug, løn, lokaleomkostninger, administrationsomkostninger mv. Altså bliver alle omkostninger vedr. vareforbrug opstilles samlet og alle omkostninger vedr. løn bliver opstillet samlet osv. Opdelingerne gælder for alle virksomhedens omkostninger, uanset hvor de stammer fra i virksomheden.
Denne opstillingsmetode bliver typisk anvendt af handels- og servicevirksomheder.
- Funktionsopdelt: Den funktionsopdelte metode inddeler virksomhedens omkostninger efter hvilken funktion de har. Omkostningerne inddeles i hhv. produktion, salg og administration og lignende funktioner i virksomheden. Dette betyder for eksempel, at virksomhedens lønomkostninger bliver delt ud på de forskellige funktioner i stedet for at være opstillet samlet som man gør med den artsopdelte opstillingsmetode.
Denne opstillingsmetode bliver typisk anvendt af produktionsvirksomheder.
Om man vælger den ene eller den anden opstillingsmetode for opstilling af resultatopgørelsen, er ikke afgørende for resultatet da det naturligvis giver det samme. Forskellen ligger udelukkende i måden man vælger at opstille omkostningsstrukturen. Nedenfor ses eksempler på hvordan en resultatopgørelse kan opstilles:
| Artsopdelt resultatopgørelse | DKK | Funktionsopdelt resultatopgørelse | DKK | |
| Nettoomsætning | 1.000.000,00 | Nettoomsætning | 1.000.000,00 | |
| – Vareforbrug | – 300.000,00 | – Produktionsomkostninger | – 400.000,00 | |
| = Bruttoresultat | 700.000,00 | = Bruttoresultat | 600.000,00 | |
| – Andre eksterne omkostninger | – 50.000,00 | – Distributionsomkostninger | – 75.000,00 | |
| – Personaleomkostninger | – 100.000,00 | – Administrationsomkostninger | – 250.000,00 | |
| = Resultat før afskrivninger | 550.000,00 | = Resultat af primær drift | 275.000,00 | |
| – Afskrivninger | – 50.000,00 | + Finansielle indtægter | 1.000,00 | |
| = Resultat af primær drift | 500.000,00 | – Finansielle omkostninger | – 2.000,00 | |
| + Finansielle indtægter | 1.000,00 | = Resultat før skat | 274.000,00 | |
| – Finansielle omkostninger | – 2.000,00 | – Skat af årets resultat | – 60.000,00 | |
| = Resultat før skat | 499.000,00 | = Årets resultat | 214.000,00 | |
| – Skat af årets resultat | – 109.000,00 | |||
| = Årets resultat | 390.000,00 |
Hvad skal vises og medtages i en resultatopgørelse?
Alt skal som udgangspunkt vises i en resultatopgørelse. Dog har man mulighed for blot at vise bruttofortjenesten, hvis man tilhører regnskabsklasse B eller C. Bruttofortjenesten er nettoomsætningen minus produktionsomkostninger således kun bruttoresultatet vises. Dette giver nogle konkurrencemæssige fordele, da ens konkurrenter ikke ved hvor stor en omsætning man har, hvilket også er grunden til at mange vælger at gøre brug af denne metode.
Alle indtægter og omkostninger i regnskabsperioden skal medtages. Det betyder at indtægter og omkostninger før årsafslutningen også skal medtages selvom indbetaling ikke er modtaget eller omkostningerne ikke er betalt. Disse vil fremgå af balancen som enten tilgodehavende eller gæld.
Resultatopgørelseskonti:
Nettoomsætning: Omsætningen er værdien af virksomhedens salg af varer og tjenesteydelser fratrukket moms, skat og andre ekstraomkostninger. Jf. Årsregnskabsloven bliver nettoomsætningen defineret som følgende: ”Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v., der henhører under selskabets ordinære aktiviteter med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet”.
Vareforbrug: Vareforbrug er værdien af den mængde varer, som en virksomhed har forbrugt i regnskabsperioden til at skabe omsætning med. Dette betyder at det kun er varer der er solgt, brugt eller på anden måde realiseret, der skal opgøres som vareforbrug. Andre indkøbte varer som ikke er brugt, solgt eller realiseret på anden måde hører under varebeholdning under aktiverne i balancen. Eksempelvis har en virksomhed indkøbt varer for 200 kr. og solgt for 150 kr. Vareforbruget er 150 kr., mens de sidste 50 kr. er en varebeholdning til de også bliver solgt.
De mest kendte metoder for beregning af vareforbrug er LIFO og FIFO. LIFO- (Last In, First Out) metoden indebærer at vareforbruget indregnes således den sidst indkøbte vare er den første der sælges. FIFO- (First In, First Out) metoden indebærer i modsætning til LIFO at den først indkøbte vare er den første der sælges. Metoderne kan illustreres meget simpelt. En virksomhed køber en enhed for 150 kr. og samme enhed for kun 50 kr. på et senere tidspunkt. Virksomheden har et varelager på samlet 200 kr. Hvis virksomheden sælger en enhed hvad er varelageret så værd? Hvis LIFO-metoden bliver anvendt er lageret 150 kr. værd, men derimod kun 50 kr. værd hvis FIFO-metoden bliver anvendt.
Andre eksterne omkostninger: Andre eksterne omkostninger består typisk af følgende overordnede omkostningstyper: salgsfremmende omkostninger, lokaleomkostninger, omkostninger til autodrift, administrationsomkostninger samt øvrige omkostninger. Omkostninger generelt er udgifter der er afholdt i forbindelse med udførelsen af virksomhedens kerneaktivitet.
Personaleomkostninger: Personaleomkostninger er udgifter der vedrører virksomhedens interne interesse og henvender sig til virksomhedens personale. Personaleomkostninger er oftest en af de største omkostninger i en virksomhed. Som en ”tommelfingerregel” udgør de samlede personaleomkostninger 1/3 mere, end medarbejdernes løn. Omkostninger til fordel for virksomhedens ansatte i form af personalearrangementer såsom julefrokoster, gaver, jubilæer mv. er også forbundet hertil.
Afskrivninger: Afskrivninger er en regnskabsmæssig postering, som over en periode formindsker den bogførte værdi af anlægsaktiver over aktivernes brugsperiode. Med andre ord er afskrivning en bogført formindskelse af et aktivs værdi som følge af brug eller slitage. Der er altså ikke tale om ”penge op af lommen”, men afskrivningerne medfører alligevel at regnskabsperioden ”belastes” med en værdiforringelse. Afskrivninger kan foretages på forskellige måder – lineær-og saldometoden er typiske metoder. Ved brug af lineær afskrivning afskrives der et lige stort beløb, mens man ved brug af saldometoden afskriver en procent-sats af aktivernes restværdi hvert år.
Årsregnskabsloven indeholder krav om, at afskrivningerne skal være systematiske. Dette betyder, at man ved anskaffelsen beslutter brugstid og afskrivningsmetode.
Finansielle poster: Finansielle poster er regnskabsposter i resultatopgørelsen, der vedrører finansielle indtægter og udgifter. Renteudgifter og -indtægter, afkast og udbytte på værdipapirer og valutakursdifferencer er typiske finansielle poster.
Skat af årets resultat: Virksomheder skal betale skat af deres overskud – beskatningen kaldes selskabsskat. I 2018 er selskabsskatten i Danmark på 22% af virksomhedens skattepligtige indkomst.
Årets resultat: Årets resultat er bundlinjen for året og den mest brugte indikator for selskabets rentabilitet. Resultatet er summen af resultatopgørelsens konti fratrukket årets skat. Resultatet bliver en del af virksomhedens egenkapital som overført resultat. Virksomheden kan også vælge af udbetale en del af overskuddet som udbytte til de ordinære aktionærer.
Det er en rigtig god idé at tage kontakt til nogen der ved hvordan man håndterer et endeligt årsregnskab og som er bekendt med Årsregnskabslovens regler. Hvis du ikke allerede har en revisor, så kontakt os i dag.