Resultatopgørelsen er en del af årsregnskabet og viser hvordan regnskabsperioden er gået. Resultatet opgøres som forskellen mellem omsætning og omkostninger, der ved regnskabsafslutning påvirker virksomhedens egenkapital. Hvis virksomhedens indtægter er større end årets omkostninger har virksomheden haft et overskud og omvendt har virksomheden haft et underskud.

Resultatopgørelsen udarbejdes for en given regnskabsperiode. Kort sagt skildrer resultatopgørelsen virksomhedens præstation inden for regnskabsperioden.

Forståelse af en resultatopgørelse er afgørende for investorer med henblik på at analysere virksomhedens rentabilitet og fremtidige vækst – som spiller en stor rolle for om der skal investeres eller ej.

Opstillingsmetoder:

Virksomheder kan ifølge årsregnskabsloven vælge at opstille deres årsregnskab som en arts- eller funktionsopdelt resultatopgørelse.

• Artsopdelt: Den artsopdelte metode inddeler virksomhedens omkostninger efter hvilken art de har. Eksempelvis kan omkostningerne inddeles efter vareforbrug, løn, lokaleomkostninger, administrationsomkostninger mv. Altså bliver alle omkostninger vedr. vareforbrug opstilles samlet og alle omkostninger vedr. løn bliver opstillet samlet osv. Opdelingerne gælder for alle virksomhedens omkostninger, uanset hvor de stammer fra i virksomheden.

Denne opstillingsmetode bliver typisk anvendt af handels- og servicevirksomheder.

• Funktionsopdelt: Den funktionsopdelte metode inddeler virksomhedens omkostninger efter hvilken funktion de har. Omkostningerne inddeles i hhv. produktion, salg og administration og lignende funktioner i virksomheden. Dette betyder for eksempel, at virksomhedens lønomkostninger bliver delt ud på de forskellige funktioner i stedet for at være opstillet samlet som man gør med den artsopdelte opstillingsmetode.

Denne opstillingsmetode bliver typisk anvendt af produktionsvirksomheder.

Om man vælger den ene eller den anden opstillingsmetode for opstilling af resultatopgørelsen, er ikke afgørende for resultatet da det naturligvis giver det samme. Forskellen ligger udelukkende i måden man vælger at opstille omkostningsstrukturen. Nedenfor ses eksempler på hvordan en resultatopgørelse kan opstilles:

Hvad skal vises og medtages i en resultatopgørelse?

Alt skal som udgangspunkt vises i en resultatopgørelse. Dog har man mulighed for blot at vise bruttofortjenesten, hvis man tilhører regnskabsklasse B eller C. Bruttofortjenesten er nettoomsætningen minus produktionsomkostninger således kun bruttoresultatet vises. Dette giver nogle konkurrencemæssige fordele, da ens konkurrenter ikke ved hvor stor en omsætning man har, hvilket også er grunden til at mange vælger at gøre brug af denne metode.

Alle indtægter og omkostninger i regnskabsperioden skal medtages. Det betyder at indtægter og omkostninger før årsafslutningen også skal medtages selvom indbetaling ikke er modtaget eller omkostningerne ikke er betalt. Disse vil fremgå af balancen som enten tilgodehavende eller gæld.

Resultatopgørelseskonti:

Nettoomsætning: Omsætningen er værdien af virksomhedens salg af varer og tjenesteydelser fratrukket moms, skat og andre ekstraomkostninger. Jf. Årsregnskabsloven bliver nettoomsætningen defineret som følgende: ”Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v., der henhører under selskabets ordinære aktiviteter med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet”.

Vareforbrug: Vareforbrug er værdien af den mængde varer, som en virksomhed har forbrugt i regnskabsperioden til at skabe omsætning med. Dette betyder at det kun er varer der er solgt, brugt eller på anden måde realiseret, der skal opgøres som vareforbrug. Andre indkøbte varer som ikke er brugt, solgt eller realiseret på anden måde hører under varebeholdning under aktiverne i balancen. Eksempelvis har en virksomhed indkøbt varer for 200 kr. og solgt for 150 kr. Vareforbruget er 150 kr., mens de sidste 50 kr. er en varebeholdning til de også bliver solgt.

De mest kendte metoder for beregning af vareforbrug er LIFO og FIFO. LIFO- (Last In, First Out) metoden indebærer at vareforbruget indregnes således den sidst indkøbte vare er den første der sælges. FIFO- (First In, First Out) metoden indebærer i modsætning til LIFO at den først indkøbte vare er den første der sælges. Metoderne kan illustreres meget simpelt. En virksomhed køber en enhed for 150 kr. og samme enhed for kun 50 kr. på et senere tidspunkt. Virksomheden har et varelager på samlet 200 kr. Hvis virksomheden sælger en enhed hvad er varelageret så værd? Hvis LIFO-metoden bliver anvendt er lageret 150 kr. værd, men derimod kun 50 kr. værd hvis FIFO-metoden bliver anvendt.

Andre eksterne omkostninger: Andre eksterne omkostninger består typisk af følgende overordnede omkostningstyper: salgsfremmende omkostninger, lokaleomkostninger, omkostninger til autodrift, administrationsomkostninger samt øvrige omkostninger. Omkostninger generelt er udgifter der er afholdt i forbindelse med udførelsen af virksomhedens kerneaktivitet.

Personaleomkostninger: Personaleomkostninger er udgifter der vedrører virksomhedens interne interesse og henvender sig til virksomhedens personale. Personaleomkostninger er oftest en af de største omkostninger i en virksomhed. Som en ”tommelfingerregel” udgør de samlede personaleomkostninger 1/3 mere, end medarbejdernes løn. Omkostninger til fordel for virksomhedens ansatte i form af personalearrangementer såsom julefrokoster, gaver, jubilæer mv. er også forbundet hertil.

Afskrivninger: Afskrivninger er en regnskabsmæssig postering, som over en periode formindsker den bogførte værdi af anlægsaktiver over aktivernes brugsperiode. Med andre ord er afskrivning en bogført formindskelse af et aktivs værdi som følge af brug eller slitage. Der er altså ikke tale om ”penge op af lommen”, men afskrivningerne medfører alligevel at regnskabsperioden ”belastes” med en værdiforringelse. Afskrivninger kan foretages på forskellige måder – lineær-og saldometoden er typiske metoder. Ved brug af lineær afskrivning afskrives der et lige stort beløb, mens man ved brug af saldometoden afskriver en procent-sats af aktivernes restværdi hvert år.

Årsregnskabsloven indeholder krav om, at afskrivningerne skal være systematiske. Dette betyder, at man ved anskaffelsen beslutter brugstid og afskrivningsmetode.                               

Finansielle poster: Finansielle poster er regnskabsposter i resultatopgørelsen, der vedrører finansielle indtægter og udgifter. Renteudgifter og -indtægter, afkast og udbytte på værdipapirer og valutakursdifferencer er typiske finansielle poster.

Skat af årets resultat: Virksomheder skal betale skat af deres overskud – beskatningen kaldes selskabsskat. I 2018 er selskabsskatten i Danmark på 22% af virksomhedens skattepligtige indkomst.

Årets resultat: Årets resultat er bundlinjen for året og den mest brugte indikator for selskabets rentabilitet. Resultatet er summen af resultatopgørelsens konti fratrukket årets skat. Resultatet bliver en del af virksomhedens egenkapital som overført resultat. Virksomheden kan også vælge af udbetale en del af overskuddet som udbytte til de ordinære aktionærer.

Det er en rigtig god idé at tage kontakt til nogen der ved hvordan man håndterer et endeligt årsregnskab og som er bekendt med Årsregnskabslovens regler. Hvis du ikke allerede har en revisor, så kontakt os i dag.

Indlægget Hvad er en resultatopgørelse? blev først udgivet på Decimo.

Balancen i årsregnskabet er en to delt opgørelse over virksomhedens aktiver og passiver på et bestemt tidspunkt (årsafslutningsdatoen). Aktiverne viser det virksomheden ejer, mens passiverne viser det virksomheden skylder. Aktiverne indeholder poster som anlægsaktiver, varebeholdninger, debitorer og likvider – mens passiverne indeholder poster som egenkapital, lang- og kortfristet gæld og hensatte forpligtelser. Med andre ord illustrerer balancen virksomhedens finansielle position på et bestemt tidspunkt.

Aktiver og passiver skal altid stemme overens med hinanden. Grundet princippet om det dobbelte bogholderi er balancen altid i balance. Med dette princip/system bliver alle transaktioner posteret/bogført minimum på to forskellige konti og fungerer derfor også som et sikkerhedstjek for, at alle posteringer er konstante.

Dette kan illustreres meget simpelt. Antag at en virksomhed erhverver sig en bil for 200.000 kr. Bilen bliver i det her tilfælde købt med et lån på det samme beløb. Aktiverne her er bilen på 200.000 kr. mens passiverne (gælden) er lånet på det samme beløb. Altså er aktiverne lig passiverne.

Aktiver:

Aktiverne i balancen i årsregnskabet viser værdien af virksomhedens ejendele på sidste dag i regnskabsåret. Aktiverne kan også forstås som de investeringer (pengebinding) virksomheder bruger til at drive forretningen. Der er typisk tale om aktiver som biler, driftsmateriel, inventar, varelager, kapitalandele og bankindestående. Disse nævnte områder inddeles i henholdsvis:

• Anlægsaktiver
• Omsætningsaktiver

Anlægsaktiver:

Anlægsaktiver er aktiver der er bestemt til vedvarende brug i virksomhedens drift. Altså er hensigten at bruge aktiverne i mere end et regnskabsår til driften. Dette betyder at der er tale om aktiver der ikke kan omdannes til kontanter hurtigt, fordi disse forventes at have en levetid/brugstid på mere end et år. Anlægsaktiver kan yderligere opdeles i tre kategorier:

• Immaterielle aktiver: ikke-fysiske aktiver såsom goodwill, patenter og udviklings-omkostninger.
• Materielle aktiver: fysiske aktiver såsom biler, maskiner og ejendomme.
• Finansielle aktiver: pengemæssige aktiver såsom værdipapirer og kapitalandele.

Afskrivning af anlægsaktiver?

Omsætningsaktiver:

I modsætning til anlægsaktiver er omsætningsaktiver aktiver som virksomheden forventer at have realiseret, videresolgt eller forbrug inden for en kort tidshorisont. Dette betyder at der er tale om aktiver der kan omdannes til kontanter hurtigt. Eksempler på omsætningsaktiver er varebeholdning, tilgodehavende fra salg og bankindestående.

Passiver:

Passiverne i balancen i årsregnskabet viser værdien af virksomhedens forpligtelser – enten til ejerne eller til eksterne långivere såsom banker og andre kreditinstitutter ved regnskabsårets afslutning. Passiverne viser, hvordan virksomheden har fremskaffet penge til at finansiere de aktiver virksomheden har erhvervet sig.

Passiverne inddeles typisk i tre kategorier:

• Egenkapital
• Hensatte forpligtelser
• Gældsforpligtelser

Egenkapital:

Egenkapitalen er et udtryk for selskabets værdi og kan beregnes som summen af aktiverne minus gældsforpligtelserne. Egenkapitalen omfatter den kapital som virksomhedsejeren har indskudt ved stiftelsen af virksomheden (selskabskapital) samt overførte resultater (overskud eller underskud) og evt. udloddede udbytter.

Indskuddet af kapitalen ved stiftelsen afgør om hvorvidt selskabet er et Iværksætterselskab (IVS), Anpartsselskab (ApS) eller Aktieselskab (A/S). Ved stiftelsen af et IVS skal der minimum indskydes 1 kr., for et ApS er kravet 50.000 kr. og for at et selskab kan kalde sig et A/S skal der indskydes 500.000 kr.

Der kan udloddes udbytte af selskabets frie reserver – altså den kapital som ikke er bundet til selskabskapitalen eller andre reserver. Udbytte op til 52.900 kr. (2018) udloddes til en beskatning på 27%. Hvis man er gift er beløbet det dobbelte – 105.800 kr. Hvis der udloddes udbytte over den nævnte grænse hedder beskatningen 42%.

Egenkapitalen påvirkes af årets resultat både hvis der er tale om overskud og underskud, hvorfor egenkapitalen kan blive negativ hvis virksomheden lider af et stort underskud. Er dette tilfældet skal ledelsen afgøre om hvorvidt selskabet kan opretholde den fortsatte drift. Hvis selskabet mister mere end halvdelen af selskabskapitalen, er det krav om, at bestyrelsen skal informeres inden for et halvt år. Ledelsen skal i årsregnskabet oplyse og redegøre for, hvordan selskabskapitalen vil blive reetableret.

Hensatte forpligtelser:

Hensatte forpligtelser er det virksomheden regner med skal betales i fremtiden. En hensat forpligtelse er et beløb der er sat til senere betaling, men udgiftens størrelse og om den overhovedet bliver en realitet vides ikke med sikkerhed. Selvom der er usikkerhed om udgiften bliver en realitet eller ej, medtages den for at give et mere retvisende regnskab, da omkostningen godt kan indtræffe i nærmeste fremtid. Eksempelvis hvis en virksomhed har en retssag som den står til at tabe, kan denne indgå som en hensat forpligtelse. Hvis sagen bliver tabt kan udgiften i forbindelse med retssagen derefter bogføres som en egentlig udgift. Men hvornår er der så tale om en hensat forpligtelse? Følgende kriterier skal opfyldes og undersøges at virksomhedens ledelse: 2. Forpligtelsen skal med over 50% sandsynlighed medføre en retlig eller faktisk forpligtelse, 2. Forpligtelsen vil have konsekvenser for virksomhedens økonomi og 3. Størrelsen på forpligtelsen skal kendes.

Gældsforpligtelser:

Gældsforpligtelser betyder at virksomheden er forpligtet til at tilbagebetale en gæld på et givent tidspunkt. Gældsforpligtelserne i årsregnskabet kan også betegnes som fremmedkapital. Fremmedkapital er et udtryk for det det eksterne indskud i virksomheden – eksempelvis banker, kreditinstitutter, leverandører, det offentlige etc. Internt indskud fra selskabets ejere rækker ikke altid og oftest er der brug for indskud af fremmedkapital for at virksomheden kan løbe rundt. I modsætning til egenkapitalen bliver fremmedkapitalen forrentet, da långivere har krav på forrentning og afdrag af gæld. Gælden bliver typisk forrentet på baggrund af et aftalt låneforhold. Fremmedkapitalen bliver oftest opdelt i lang- og kortfristet gæld. Forskellen er tidshorisonten for tilbagebetaling – for kortfristet gæld forventes tilbagebetaling indenfor et år og for langfristet gæld forventes gælden at forfalde til betaling efter mere end et år, altså efter udløbet af den næste regnskabsperiode.

Langfristet gæld:

Kortfristet gæld:

Balancekonti:

Opstillingskrav:

Ifølge Årsregnskabsloven er der et krav om at en balance i et årsregnskab skal opstilles i skematisk form. Kravet har betydning for hvilken rækkefølge og titel de enkelte regnskabsposter skal have. Balancen i årsregnskabet kan opstilles efter to former:

• Kontoform
• Beretningsform

Kontoformen er den mest anvendte form for opstilling. Med kontoform fremgår egenkapital som det første i balancen efterfulgt af hensatte forpligtelser og gældsforpligtelser hhv. lang- og kortfristet gæld.

Beretningsformen er ikke udbredt og opstilles groft sagt omvendt af kontoformens opstilling – kortfristet gæld, langfristet gæld, hensatte forpligtelser og slutteligt egenkapitalen.

Sammenhæng mellem resultatopgørelse og balance:

Egenkapitalen er en del af balancen og bliver påvirket af årets resultat. Ved overskud øges egenkapitalen og ved underskud bliver egenkapitalen formindsket. Resultatopgørelsen giver et overblik over virksomhedens indtægter og omkostninger i regnskabsåret, mens balancen giver et overblik over virksomhedens samlede værdi for alle årene på årsafslutningsdatoen for årsregnskabet.

Indlægget Hvad er en balance? blev først udgivet på Decimo.

Et årsregnskab udarbejdes en gang årligt og er i bund og grund en redegørelse af virksomhedens økonomi. Årsregnskabet giver et overblik over de økonomiske aktiviteter virksomheden har haft i løbet af regnskabsåret.

Ifølge årsregnskabsloven skal alle virksomheder udarbejde et årsregnskab hvert år. Formålet er at give interessenter mulighed for at få et indblik i virksomhedens økonomiske status samt udvikling i forhold til året før.

Årsregnskabet består i grove træk af følgende tre elementer:

1. En resultatopgørelse
2. En balance
3. Øvrige noter
4. Regnskabspraksis

Resultatopgørelse:

Resultatopgørelsen viser de indtægter og omkostninger der er været i virksomheden i løbet af regnskabsåret. Resultatopgørelsen giver et godt overblik over virksomhedens overskud eller underskud og bunder i forskellen mellem omkostningerne og indtægterne i virksomheden.

Balance:

Balancen er opdelt i aktiver og passiver. Aktiverne viser det virksomheden ejer, mens passiverne viser det virksomheden skylder på et bestemt tidspunkt (årsafslutningsdatoen). Aktiverne indeholder poster som anlægsaktiver, varebeholdninger, debitorer og likvider – mens passiverne indeholder poster som egenkapital, lang- og kortfristet gæld og hensatte forpligtelser.

Øvrige noter:

Noter skal opfattes som et supplement til årsregnskabet, hvorfor disse er placeret særskilt og oftest nederst i et regnskab. Formålet med noterne er at regnskabsbruger kan dykke en tand længere ned i regnskabsposten og dermed opnå en bedre forståelse.

Regnskabspraksis:

Hvad skal jeg bruge til årsregnskabet?

For at udarbejde et årsregnskab skal du bruge følgende:

• Alle bilag for regnskabsåret, herunder komplet bogføring af disse
• Bankudskrift for hele perioden
• Årsopgørelse fra banken
• Kasserapporter

Når ovenstående er opfyldt kan regnskabet opstilles. Hvordan årsregnskabet skal udarbejdes afhænger af virksomhedsformen. Yderligere afhænger det at hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører.

Hvornår skal et årsregnskab udarbejdes?

Årsrapporten skal indsendes så den er modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Det er vigtigt at man ved indsendelsen modtager en kvittering for modtagelse – det er nemlig modtagelsestidspunktet der er afgørende for om indsendelsesfristen anses som værende overholdt. Hvis indsendelsesfristen overskrides sker følgende:

• Påkrav om indsendelse – Erhvervsstyrelsen sender et brev med påkrav om indsendelse af årsrapporten. Brevet sendes til virksomhedens digitale postkasse.
• I brevet er der angivet en frist på 8 dage fra påkravsbrevets datering. Modtager Erhvervsstyrelsen årsrapporten inden udløbet af fristen sker der ikke yderligere.
• I påkravsbrevet angives der ydermere en frist på 4 uger fra brevets datering. Hvis årsrapporten ikke er modtaget i Erhvervsstyrelsen inden udløbet af denne frist kan Erhvervsstyrelsen uden yderligere varsel anmode skifteretten om at tvangsopløse virksomheden.
• Pålæggelse af afgift sker pr. ledelsesmedlem og udgør følgende:
  • 500 kr. for 1. påbegyndte måned
  • 2.000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned, og
  • 3.000 kr. i alt for 3. påbegyndte måned

Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem. Afgiftsbrevet sendes til privatpersonens digitale postkasse.

Hvornår er revision påkrævet?

Små virksomheder har siden 2006 kunnet fravælge revision af årsrapporten. Dette betyder dog stadig at virksomheden skal udarbejde og indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen, selvom revision er fravalgt. Virksomheder kan fravælge revision, hvis de to regnskabsår i træk ikke overskrider to af følgende tre størrelser på balancedagen:

• en balancesum på 4 mio. kr.
• en nettoomsætning på 8 mio. kr. og
• et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret.

Nystiftede virksomheder kan efter det første regnskabsår fravælge revision af årsrapporten, hvis de på balancedagen for det første regnskabsår ikke overskrider to af de tre ovennævnte størrelsesgrænser. Ligeledes kan virksomheder fravælge revision allerede ved stiftelsen.

Er du en af de virksomheder som ikke har revisionspligt? Så kontakt os i dag og få et regnskab til fast pris.

Indlægget Hvad er et årsregnskab? blev først udgivet på Decimo.