Alle skattepligtige person skal som udgangspunkt indberette en selvangivelse. I dag har SKAT et avanceret system som gør at SKAT kan danne en selvangivelse på baggrund af en række forskellige oplysninger der er fortrykt fra bl.a. arbejdsgiver og bank. Oplysninger som lønindkomst, værdipapirer og ejendomme bliver automatisk indhentet og en selvangivelse bliver dannet. Det er derefter op til den enkelte at undersøge om hvorvidt der mangler i selvangivelsen. Der findes forskellige former for selvangivelser afhængig af om man er almindelig lønmodtager, driver enkeltmandsvirksomhed eller ejer et selskab.

Udvidet selvangivelse – enkeltmandsvirksomhed:

Er man ejer af og driver en enkeltmandsvirksomhed, er man forpligtet til at udfylde en udvidet selvangivelse. Den udvidede selvangivelse er en udvidelse af den almindelige selvangivelse, hvor virksomhedens resultat skal angives. Personer som enten er begrænset skattepligtige eller har enkeltmandsvirksomheder skal som regel anvende den udvidede selvangivelse. Begrænset skattepligtige kan være personer der bor i Sverige, men arbejder i Danmark.

Hvis den enkelte virksomhed har en omsætning på over 300.000 kr. kræves der flere regnskabsoplysninger end hvis omsætningen er under 300.000 kr. Dog skal alle besvare en række spørgsmål herunder oplysninger om revisorbistand og skyldig eller tilgodehavende moms.

Selskabsselvangivelse – selskaber:

En virksomhed skal årligt udarbejde en opgørelse af skattepligtig indkomst og derefter foretage en selvangivelse til SKAT. En selskabsselvangivelse er en opgørelse og angivelse af, virksomhedens indtjening i løbet af et indkomstår og hvor meget der skal betales i skat.

Selvangivelsen udgør grundlaget for skatteansættelsen. Selskaber med en omsætning mellem 500.000 kr. og 100 mio. kr. skal angive supplerende regnskabsoplysninger. Selskaber med en årlig omsætning under 500.000 kr. skal oplyse om revisorbistand. Selskaber med en omsætning over 100 mio. kr. skal sammen med selvangivelsen indsende et skatteregnskab.

Når selvangivelsen endelig er indberettet og indsendt til myndighederne er det vanskeligt efterfølgende at foretage ændringer, hvorfor det er vigtigt at man gør et ordentligt og grundigt stykke arbejde. Tilfælles for alle selvangivelser er, at disse skal indsendes senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Dog er selvangivelsesfristen d. 1. august samme år, hvis indkomståret udløber i perioden 1. februar til 31. marts. Hvis en selvangivelse ikke er indberettet rettidigt modtager selskabet et skattetillæg på 200 kr., for hver dag fristen overskrides, dog højst 5.000 kr. i alt.

Hvis du er i tvivl om din selvangivelse så kontakt os i dag.

Indlægget Hvad er en selvangivelse? blev først udgivet på Decimo.

Resultatopgørelsen er en del af årsregnskabet og viser hvordan regnskabsperioden er gået. Resultatet opgøres som forskellen mellem omsætning og omkostninger, der ved regnskabsafslutning påvirker virksomhedens egenkapital. Hvis virksomhedens indtægter er større end årets omkostninger har virksomheden haft et overskud og omvendt har virksomheden haft et underskud.

Resultatopgørelsen udarbejdes for en given regnskabsperiode. Kort sagt skildrer resultatopgørelsen virksomhedens præstation inden for regnskabsperioden.

Forståelse af en resultatopgørelse er afgørende for investorer med henblik på at analysere virksomhedens rentabilitet og fremtidige vækst – som spiller en stor rolle for om der skal investeres eller ej.

Opstillingsmetoder:

Virksomheder kan ifølge årsregnskabsloven vælge at opstille deres årsregnskab som en arts- eller funktionsopdelt resultatopgørelse.

• Artsopdelt: Den artsopdelte metode inddeler virksomhedens omkostninger efter hvilken art de har. Eksempelvis kan omkostningerne inddeles efter vareforbrug, løn, lokaleomkostninger, administrationsomkostninger mv. Altså bliver alle omkostninger vedr. vareforbrug opstilles samlet og alle omkostninger vedr. løn bliver opstillet samlet osv. Opdelingerne gælder for alle virksomhedens omkostninger, uanset hvor de stammer fra i virksomheden.

Denne opstillingsmetode bliver typisk anvendt af handels- og servicevirksomheder.

• Funktionsopdelt: Den funktionsopdelte metode inddeler virksomhedens omkostninger efter hvilken funktion de har. Omkostningerne inddeles i hhv. produktion, salg og administration og lignende funktioner i virksomheden. Dette betyder for eksempel, at virksomhedens lønomkostninger bliver delt ud på de forskellige funktioner i stedet for at være opstillet samlet som man gør med den artsopdelte opstillingsmetode.

Denne opstillingsmetode bliver typisk anvendt af produktionsvirksomheder.

Om man vælger den ene eller den anden opstillingsmetode for opstilling af resultatopgørelsen, er ikke afgørende for resultatet da det naturligvis giver det samme. Forskellen ligger udelukkende i måden man vælger at opstille omkostningsstrukturen. Nedenfor ses eksempler på hvordan en resultatopgørelse kan opstilles:

Hvad skal vises og medtages i en resultatopgørelse?

Alt skal som udgangspunkt vises i en resultatopgørelse. Dog har man mulighed for blot at vise bruttofortjenesten, hvis man tilhører regnskabsklasse B eller C. Bruttofortjenesten er nettoomsætningen minus produktionsomkostninger således kun bruttoresultatet vises. Dette giver nogle konkurrencemæssige fordele, da ens konkurrenter ikke ved hvor stor en omsætning man har, hvilket også er grunden til at mange vælger at gøre brug af denne metode.

Alle indtægter og omkostninger i regnskabsperioden skal medtages. Det betyder at indtægter og omkostninger før årsafslutningen også skal medtages selvom indbetaling ikke er modtaget eller omkostningerne ikke er betalt. Disse vil fremgå af balancen som enten tilgodehavende eller gæld.

Resultatopgørelseskonti:

Nettoomsætning: Omsætningen er værdien af virksomhedens salg af varer og tjenesteydelser fratrukket moms, skat og andre ekstraomkostninger. Jf. Årsregnskabsloven bliver nettoomsætningen defineret som følgende: ”Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v., der henhører under selskabets ordinære aktiviteter med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet”.

Vareforbrug: Vareforbrug er værdien af den mængde varer, som en virksomhed har forbrugt i regnskabsperioden til at skabe omsætning med. Dette betyder at det kun er varer der er solgt, brugt eller på anden måde realiseret, der skal opgøres som vareforbrug. Andre indkøbte varer som ikke er brugt, solgt eller realiseret på anden måde hører under varebeholdning under aktiverne i balancen. Eksempelvis har en virksomhed indkøbt varer for 200 kr. og solgt for 150 kr. Vareforbruget er 150 kr., mens de sidste 50 kr. er en varebeholdning til de også bliver solgt.

De mest kendte metoder for beregning af vareforbrug er LIFO og FIFO. LIFO- (Last In, First Out) metoden indebærer at vareforbruget indregnes således den sidst indkøbte vare er den første der sælges. FIFO- (First In, First Out) metoden indebærer i modsætning til LIFO at den først indkøbte vare er den første der sælges. Metoderne kan illustreres meget simpelt. En virksomhed køber en enhed for 150 kr. og samme enhed for kun 50 kr. på et senere tidspunkt. Virksomheden har et varelager på samlet 200 kr. Hvis virksomheden sælger en enhed hvad er varelageret så værd? Hvis LIFO-metoden bliver anvendt er lageret 150 kr. værd, men derimod kun 50 kr. værd hvis FIFO-metoden bliver anvendt.

Andre eksterne omkostninger: Andre eksterne omkostninger består typisk af følgende overordnede omkostningstyper: salgsfremmende omkostninger, lokaleomkostninger, omkostninger til autodrift, administrationsomkostninger samt øvrige omkostninger. Omkostninger generelt er udgifter der er afholdt i forbindelse med udførelsen af virksomhedens kerneaktivitet.

Personaleomkostninger: Personaleomkostninger er udgifter der vedrører virksomhedens interne interesse og henvender sig til virksomhedens personale. Personaleomkostninger er oftest en af de største omkostninger i en virksomhed. Som en ”tommelfingerregel” udgør de samlede personaleomkostninger 1/3 mere, end medarbejdernes løn. Omkostninger til fordel for virksomhedens ansatte i form af personalearrangementer såsom julefrokoster, gaver, jubilæer mv. er også forbundet hertil.

Afskrivninger: Afskrivninger er en regnskabsmæssig postering, som over en periode formindsker den bogførte værdi af anlægsaktiver over aktivernes brugsperiode. Med andre ord er afskrivning en bogført formindskelse af et aktivs værdi som følge af brug eller slitage. Der er altså ikke tale om ”penge op af lommen”, men afskrivningerne medfører alligevel at regnskabsperioden ”belastes” med en værdiforringelse. Afskrivninger kan foretages på forskellige måder – lineær-og saldometoden er typiske metoder. Ved brug af lineær afskrivning afskrives der et lige stort beløb, mens man ved brug af saldometoden afskriver en procent-sats af aktivernes restværdi hvert år.

Årsregnskabsloven indeholder krav om, at afskrivningerne skal være systematiske. Dette betyder, at man ved anskaffelsen beslutter brugstid og afskrivningsmetode.                               

Finansielle poster: Finansielle poster er regnskabsposter i resultatopgørelsen, der vedrører finansielle indtægter og udgifter. Renteudgifter og -indtægter, afkast og udbytte på værdipapirer og valutakursdifferencer er typiske finansielle poster.

Skat af årets resultat: Virksomheder skal betale skat af deres overskud – beskatningen kaldes selskabsskat. I 2018 er selskabsskatten i Danmark på 22% af virksomhedens skattepligtige indkomst.

Årets resultat: Årets resultat er bundlinjen for året og den mest brugte indikator for selskabets rentabilitet. Resultatet er summen af resultatopgørelsens konti fratrukket årets skat. Resultatet bliver en del af virksomhedens egenkapital som overført resultat. Virksomheden kan også vælge af udbetale en del af overskuddet som udbytte til de ordinære aktionærer.

Det er en rigtig god idé at tage kontakt til nogen der ved hvordan man håndterer et endeligt årsregnskab og som er bekendt med Årsregnskabslovens regler. Hvis du ikke allerede har en revisor, så kontakt os i dag.

Indlægget Hvad er en resultatopgørelse? blev først udgivet på Decimo.

Selskabsformen Iværksætterselskab (IVS) har mange fordele især for nye iværksættere. Med IVS som selskabsform kan et selskab stiftes for 1 kr. i selskabskapital med muligheden for at omregistrere til ApS på et senere tidspunkt, hvis virksomheden udvikler sig.

Anpartsselskab (ApS) er den mest udbredte og anvendte selskabsform i Danmark. Forskellen mellem ApS og IVS er at kapitalindskuddet ved stiftelsen af et ApS er minimum 40.000 kr. mens et IVS kan stiftes med et kapitalindskud på 1 kr.

Hele idéen med IVS’er er at gøre det nemmere for iværksættere at komme i gang, dog kan banker, investorer og andre samarbejdspartnere være tilbageholdende/påpasselige i forbindelse med investering i IVS netop fordi selskabskapitalen i de fleste tilfælde kun er 1 kr. Hvis selskabet udvikler sig og egenkapitalen kommer på 40.000 kr. eller derover, kan man med fordel omregistrere til ApS, således eventuelle samarbejdspartnere ikke er så tilbageholdende med at investere. ApS giver en større tillid hos eventuelle samarbejdspartnere og viser en større seriøsitet udadtil.

Det er dog vigtigt at understrege at det ikke er et krav at omregistrere fra IVS til ApS – selvom dette er en meget udbredt misforståelse blandt mange. En anden misforståelse er at der ikke er tale om en omdannelse fra IVS til ApS, men en omregistrering. Dette skyldes at IVS ikke er en selvstændig selskabsform som ApS, men en form for ApS, hvorfor IVS er underlagt de samme regler og forpligtelser som et ApS. Forskellen mellem omdannelse og omregistrering er at processen i praksis er langt lettere og mindre kostbar.

IVS’ere har de samme muligheder som ApS, dog er der ikke mulighed for udbyttebetaling og hvis selskabet har et overskud skal minimum 25 % tilsidesættes til reserve for iværksætteri indtil selskabskapitalen samlet udgør 40.000 kr. Når selskabets bundne reserve og egenkapital tilsammen udgør mindst 40.000 kr. er det muligt at udlodde udbytte – herefter de almindelige regler om ordinært og ekstraordindært udbytte gældende.

Hvordan omregistreres IVS til ApS:

For at omregistrere fra IVS til ApS er det et krav at selskabskapitalen er på 40.000 kr. Hvis selskabet ikke har formået at opspare overskud fra resultatet kan der foretages en kapitalforhøjelse. Dette betyder i bund og grund af ejerne indskyder den nødvendige kapital der kræves for at omregistrere fra IVS til ApS. Nedenfor er det oplistet, step-by-step, hvordan et IVS kan omregistreres til ApS:

1. Vedtage beslutning

Beslutning om omregistrering skal vedtages i selskabet. Da en omregistrering er af væsentlig karakter skal beslutningen træffes på en generalforsamling. Når beslutningen er taget skal dette skrives i selskabets vedtægter, hvilket fører os videre til næste punkt.

2. Ændring af vedtægter

Det er vigtigt at huske at selskabets vedtægter skal ændres således disse opfylder kravene for anpartsselskaber. Hvis du ønsker at udarbejde vedtægter kan du gøre det her. (link billigselskab.dk)

3. Erklæring om påkrævet selskabskapital (vurderingsberetning)

Jf. selskabslovens § 37 skal en godkendt revisor udarbejde en erklæring, hvor det bekræftes at minimumskapitalen på 40.000 kr. er til stede. Du akn derfor ikke selv stå for den sidste del af omregistreringen.

Hvis du ønsker at omregistrere dit IVS kan vi gøre det for dig – vores priser starter fra 3.995 kr. Kontakt os i dag – helt uforpligtende!

Indlægget Omregistrering fra IVS til ApS blev først udgivet på Decimo.

Når man skal lukke sin virksomhed er det vigtigt at gøre det rigtigt. Afhængigt af hvilken situation en virksomhed står i, findes der flere metoder for opløsning af en virksomhed. Opløsning ved betalingserklæring er en meget udbredt metode når der er tale om opløsning af selskaber. Metoden er udbredt fordi den er simpel, men ulempen er dog at processen kan tage lang tid (3-4 måneder).

Opløsning ved betalingserklæring betyder at virksomheden indhenter en tilkendegivelse fra alle selskabets ejere om, at selskabet ingen gæld har og at selskabet ønskes opløst. Altså er et krav for opløsning ved betalingserklæring at selskabet har betalt eller kan betale al gæld herunder kreditorer, lån og offentlig gæld. Hvis selskabet ikke kan betale gælden betragtes det som insolvent og kan derfor ende i konkurs.

Et andet krav er at opløsning ved betalingserklæring er forbeholdt for selskabsformerne IVS, ApS og A/S. Det kan ikke understreges nok, at selskabet skal betale al gæld, da den begrænsede hæftelse, der er gældende for selskabet ophæves og er ikke længere gældende. Dette betyder at ejerne hæfter personligt for al udestående gæld i selskabet.

Efter selskabslovens § 216 stk. 4, hæfter ejerne personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet som bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse.

Den personlige hæftelse gælder således også for fx skatte- og afgiftskrav, der konstateres efter erklæringens afgivelse, bl.a. som følge af en ændring af skatteansættelsen. En ændring af skatteansættelsen kan fx fremkomme i forbindelse med en senere ligning og kontrol af anpartshaveren/aktionæren. Er selskabet opløst på det tidspunkt, hvor det konstateres, at der bestod et skattekrav, dengang da kapitalejerne afgav erklæring over for Erhvervsstyrelsen, skal dette krav derfor rejses over for kapitalejerne.

Hvis man som ejer ikke besidder det fulde overblik over selskabets økonomi, bør en frivillig likvidation overvejes. Med frivillig likvidation afvikles et selskabet ved at selskabets aktiver sælges, at kreditorer, lån og offentlig gæld betales og først derefter vil ejerne få udbetalt hvis der er noget tilbage i selskabet. Denne proces er dog mere langtrukken, hvorfor opløsning ved betalingserklæring er at foretrække. Dog er ulempen, at man som ejer selv står for enhver eventuel gæld selskabet har efter opløsning. Hvis man er flere ejere hæfter man solidarisk, hvilket betyder at hvis man er tre ejere og kun den ene kan betale en resterende kreditor, skal denne betale kreditoren. Den ejer kan derefter kræve penge af de andre ejere.

Nedenfor er det opløsning ved betalingserklæring forklaret step-by-step:

1. Opnå enighed blandt alle ejere

Hvis man er ene ejer er dette nemt, dog skal man hvis man er flere, skal alle ejere blive enige om at selskabet skal opløses – dette kan gøres ved en generalforsamling

2. Beslutning om hvilken form for opløsning

Hvis man som ejer har overblikket over selskabets økonomiske situation vælger man at opløse selskabet med betalingserklæring.

3. Betaling af gæld

Efter vedtagelse af at selskabet skal opløses og hvordan det skal opløses, i dette tilfælde ved betalingserklæring, skal al gæld til kreditorer og det offentlige betales.

4. Afmelding på Erhvervsstyrelsen

Selskabet skal have afmeldt alle pligter hos Erhvervsstyrelsen. Hvis selskabet er moms- eller arbejdsgiverregistreret skal disse pligter afmeldes. Her skal man være opmærksom på, at selvom selskabet er afmeldt for moms, skal momsen stadig opgøres indtil dagen hvor momsafmeldingen sker. Det samme er gældende for registreringer fx A-skat og AM-bidrag hvis man er arbejdsgiverregistreret.

5. Indhentning af skattekvittance

Når alle pligter er afmeldt og al gæld er afviklet skal der indhentes en skattekvittance hos SKAT. Skattekvittancen er en form for erklæring/stempel fra SKAT, der bekræfter at alle skatter og afgifter er betalt. Ved indhentning af skattekvittance skal der udover afmelding af pligter også udarbejdes et regnskab og et ophørende selvangivelse for det indeværende indkomstår. SKATs afgivelse af betalingserklæring sker med forbehold for senere revison.

6. Registrering af betalingserklæring

Når man har modtaget skattekvittancen fra SKAT, kan alle ejere underskrive en betalingserklæring og indsende til Erhvervsstyrelsen. Ved indsendelse vedlægges skattekvittancen. Skattekvittancen må højest være 4 uger gammel når den indsendes til Erhvervsstyrelsen og selve indsendelsen af betalingserklæringen skal ske senest 2 uger efter underskrift.

Opløsning ved betalingserklæring er helt klart den nemmeste måde, men ulempen er at man som ejer kan ende med at hæfte personligt hvis man ikke har et fuldt overblik over selskabets økonomiske situation. Derudover er det en proces der kan vare mellem 2-3 måneder afhængigt af behandlingstiden hos SKAT og Erhvervsstyrelsen.

Hvis du ønsker at nedlukning af din virksomhed ved betalingserklæring kan vi assistere med dette for kun 1.995 kr. Kontakt os i dag og hør nærmere.

Indlægget Opløsning af virksomhed ved betalingserklæring blev først udgivet på Decimo.

Balancen i årsregnskabet er en to delt opgørelse over virksomhedens aktiver og passiver på et bestemt tidspunkt (årsafslutningsdatoen). Aktiverne viser det virksomheden ejer, mens passiverne viser det virksomheden skylder. Aktiverne indeholder poster som anlægsaktiver, varebeholdninger, debitorer og likvider – mens passiverne indeholder poster som egenkapital, lang- og kortfristet gæld og hensatte forpligtelser. Med andre ord illustrerer balancen virksomhedens finansielle position på et bestemt tidspunkt.

Aktiver og passiver skal altid stemme overens med hinanden. Grundet princippet om det dobbelte bogholderi er balancen altid i balance. Med dette princip/system bliver alle transaktioner posteret/bogført minimum på to forskellige konti og fungerer derfor også som et sikkerhedstjek for, at alle posteringer er konstante.

Dette kan illustreres meget simpelt. Antag at en virksomhed erhverver sig en bil for 200.000 kr. Bilen bliver i det her tilfælde købt med et lån på det samme beløb. Aktiverne her er bilen på 200.000 kr. mens passiverne (gælden) er lånet på det samme beløb. Altså er aktiverne lig passiverne.

Aktiver:

Aktiverne i balancen i årsregnskabet viser værdien af virksomhedens ejendele på sidste dag i regnskabsåret. Aktiverne kan også forstås som de investeringer (pengebinding) virksomheder bruger til at drive forretningen. Der er typisk tale om aktiver som biler, driftsmateriel, inventar, varelager, kapitalandele og bankindestående. Disse nævnte områder inddeles i henholdsvis:

• Anlægsaktiver
• Omsætningsaktiver

Anlægsaktiver:

Anlægsaktiver er aktiver der er bestemt til vedvarende brug i virksomhedens drift. Altså er hensigten at bruge aktiverne i mere end et regnskabsår til driften. Dette betyder at der er tale om aktiver der ikke kan omdannes til kontanter hurtigt, fordi disse forventes at have en levetid/brugstid på mere end et år. Anlægsaktiver kan yderligere opdeles i tre kategorier:

• Immaterielle aktiver: ikke-fysiske aktiver såsom goodwill, patenter og udviklings-omkostninger.
• Materielle aktiver: fysiske aktiver såsom biler, maskiner og ejendomme.
• Finansielle aktiver: pengemæssige aktiver såsom værdipapirer og kapitalandele.

Afskrivning af anlægsaktiver?

Omsætningsaktiver:

I modsætning til anlægsaktiver er omsætningsaktiver aktiver som virksomheden forventer at have realiseret, videresolgt eller forbrug inden for en kort tidshorisont. Dette betyder at der er tale om aktiver der kan omdannes til kontanter hurtigt. Eksempler på omsætningsaktiver er varebeholdning, tilgodehavende fra salg og bankindestående.

Passiver:

Passiverne i balancen i årsregnskabet viser værdien af virksomhedens forpligtelser – enten til ejerne eller til eksterne långivere såsom banker og andre kreditinstitutter ved regnskabsårets afslutning. Passiverne viser, hvordan virksomheden har fremskaffet penge til at finansiere de aktiver virksomheden har erhvervet sig.

Passiverne inddeles typisk i tre kategorier:

• Egenkapital
• Hensatte forpligtelser
• Gældsforpligtelser

Egenkapital:

Egenkapitalen er et udtryk for selskabets værdi og kan beregnes som summen af aktiverne minus gældsforpligtelserne. Egenkapitalen omfatter den kapital som virksomhedsejeren har indskudt ved stiftelsen af virksomheden (selskabskapital) samt overførte resultater (overskud eller underskud) og evt. udloddede udbytter.

Indskuddet af kapitalen ved stiftelsen afgør om hvorvidt selskabet er et Iværksætterselskab (IVS), Anpartsselskab (ApS) eller Aktieselskab (A/S). Ved stiftelsen af et IVS skal der minimum indskydes 1 kr., for et ApS er kravet 50.000 kr. og for at et selskab kan kalde sig et A/S skal der indskydes 500.000 kr.

Der kan udloddes udbytte af selskabets frie reserver – altså den kapital som ikke er bundet til selskabskapitalen eller andre reserver. Udbytte op til 52.900 kr. (2018) udloddes til en beskatning på 27%. Hvis man er gift er beløbet det dobbelte – 105.800 kr. Hvis der udloddes udbytte over den nævnte grænse hedder beskatningen 42%.

Egenkapitalen påvirkes af årets resultat både hvis der er tale om overskud og underskud, hvorfor egenkapitalen kan blive negativ hvis virksomheden lider af et stort underskud. Er dette tilfældet skal ledelsen afgøre om hvorvidt selskabet kan opretholde den fortsatte drift. Hvis selskabet mister mere end halvdelen af selskabskapitalen, er det krav om, at bestyrelsen skal informeres inden for et halvt år. Ledelsen skal i årsregnskabet oplyse og redegøre for, hvordan selskabskapitalen vil blive reetableret.

Hensatte forpligtelser:

Hensatte forpligtelser er det virksomheden regner med skal betales i fremtiden. En hensat forpligtelse er et beløb der er sat til senere betaling, men udgiftens størrelse og om den overhovedet bliver en realitet vides ikke med sikkerhed. Selvom der er usikkerhed om udgiften bliver en realitet eller ej, medtages den for at give et mere retvisende regnskab, da omkostningen godt kan indtræffe i nærmeste fremtid. Eksempelvis hvis en virksomhed har en retssag som den står til at tabe, kan denne indgå som en hensat forpligtelse. Hvis sagen bliver tabt kan udgiften i forbindelse med retssagen derefter bogføres som en egentlig udgift. Men hvornår er der så tale om en hensat forpligtelse? Følgende kriterier skal opfyldes og undersøges at virksomhedens ledelse: 2. Forpligtelsen skal med over 50% sandsynlighed medføre en retlig eller faktisk forpligtelse, 2. Forpligtelsen vil have konsekvenser for virksomhedens økonomi og 3. Størrelsen på forpligtelsen skal kendes.

Gældsforpligtelser:

Gældsforpligtelser betyder at virksomheden er forpligtet til at tilbagebetale en gæld på et givent tidspunkt. Gældsforpligtelserne i årsregnskabet kan også betegnes som fremmedkapital. Fremmedkapital er et udtryk for det det eksterne indskud i virksomheden – eksempelvis banker, kreditinstitutter, leverandører, det offentlige etc. Internt indskud fra selskabets ejere rækker ikke altid og oftest er der brug for indskud af fremmedkapital for at virksomheden kan løbe rundt. I modsætning til egenkapitalen bliver fremmedkapitalen forrentet, da långivere har krav på forrentning og afdrag af gæld. Gælden bliver typisk forrentet på baggrund af et aftalt låneforhold. Fremmedkapitalen bliver oftest opdelt i lang- og kortfristet gæld. Forskellen er tidshorisonten for tilbagebetaling – for kortfristet gæld forventes tilbagebetaling indenfor et år og for langfristet gæld forventes gælden at forfalde til betaling efter mere end et år, altså efter udløbet af den næste regnskabsperiode.

Langfristet gæld:

Kortfristet gæld:

Balancekonti:

Opstillingskrav:

Ifølge Årsregnskabsloven er der et krav om at en balance i et årsregnskab skal opstilles i skematisk form. Kravet har betydning for hvilken rækkefølge og titel de enkelte regnskabsposter skal have. Balancen i årsregnskabet kan opstilles efter to former:

• Kontoform
• Beretningsform

Kontoformen er den mest anvendte form for opstilling. Med kontoform fremgår egenkapital som det første i balancen efterfulgt af hensatte forpligtelser og gældsforpligtelser hhv. lang- og kortfristet gæld.

Beretningsformen er ikke udbredt og opstilles groft sagt omvendt af kontoformens opstilling – kortfristet gæld, langfristet gæld, hensatte forpligtelser og slutteligt egenkapitalen.

Sammenhæng mellem resultatopgørelse og balance:

Egenkapitalen er en del af balancen og bliver påvirket af årets resultat. Ved overskud øges egenkapitalen og ved underskud bliver egenkapitalen formindsket. Resultatopgørelsen giver et overblik over virksomhedens indtægter og omkostninger i regnskabsåret, mens balancen giver et overblik over virksomhedens samlede værdi for alle årene på årsafslutningsdatoen for årsregnskabet.

Indlægget Hvad er en balance? blev først udgivet på Decimo.

Et årsregnskab udarbejdes en gang årligt og er i bund og grund en redegørelse af virksomhedens økonomi. Årsregnskabet giver et overblik over de økonomiske aktiviteter virksomheden har haft i løbet af regnskabsåret.

Ifølge årsregnskabsloven skal alle virksomheder udarbejde et årsregnskab hvert år. Formålet er at give interessenter mulighed for at få et indblik i virksomhedens økonomiske status samt udvikling i forhold til året før.

Årsregnskabet består i grove træk af følgende tre elementer:

1. En resultatopgørelse
2. En balance
3. Øvrige noter
4. Regnskabspraksis

Resultatopgørelse:

Resultatopgørelsen viser de indtægter og omkostninger der er været i virksomheden i løbet af regnskabsåret. Resultatopgørelsen giver et godt overblik over virksomhedens overskud eller underskud og bunder i forskellen mellem omkostningerne og indtægterne i virksomheden.

Balance:

Balancen er opdelt i aktiver og passiver. Aktiverne viser det virksomheden ejer, mens passiverne viser det virksomheden skylder på et bestemt tidspunkt (årsafslutningsdatoen). Aktiverne indeholder poster som anlægsaktiver, varebeholdninger, debitorer og likvider – mens passiverne indeholder poster som egenkapital, lang- og kortfristet gæld og hensatte forpligtelser.

Øvrige noter:

Noter skal opfattes som et supplement til årsregnskabet, hvorfor disse er placeret særskilt og oftest nederst i et regnskab. Formålet med noterne er at regnskabsbruger kan dykke en tand længere ned i regnskabsposten og dermed opnå en bedre forståelse.

Regnskabspraksis:

Hvad skal jeg bruge til årsregnskabet?

For at udarbejde et årsregnskab skal du bruge følgende:

• Alle bilag for regnskabsåret, herunder komplet bogføring af disse
• Bankudskrift for hele perioden
• Årsopgørelse fra banken
• Kasserapporter

Når ovenstående er opfyldt kan regnskabet opstilles. Hvordan årsregnskabet skal udarbejdes afhænger af virksomhedsformen. Yderligere afhænger det at hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører.

Hvornår skal et årsregnskab udarbejdes?

Årsrapporten skal indsendes så den er modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Det er vigtigt at man ved indsendelsen modtager en kvittering for modtagelse – det er nemlig modtagelsestidspunktet der er afgørende for om indsendelsesfristen anses som værende overholdt. Hvis indsendelsesfristen overskrides sker følgende:

• Påkrav om indsendelse – Erhvervsstyrelsen sender et brev med påkrav om indsendelse af årsrapporten. Brevet sendes til virksomhedens digitale postkasse.
• I brevet er der angivet en frist på 8 dage fra påkravsbrevets datering. Modtager Erhvervsstyrelsen årsrapporten inden udløbet af fristen sker der ikke yderligere.
• I påkravsbrevet angives der ydermere en frist på 4 uger fra brevets datering. Hvis årsrapporten ikke er modtaget i Erhvervsstyrelsen inden udløbet af denne frist kan Erhvervsstyrelsen uden yderligere varsel anmode skifteretten om at tvangsopløse virksomheden.
• Pålæggelse af afgift sker pr. ledelsesmedlem og udgør følgende:
  • 500 kr. for 1. påbegyndte måned
  • 2.000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned, og
  • 3.000 kr. i alt for 3. påbegyndte måned

Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem. Afgiftsbrevet sendes til privatpersonens digitale postkasse.

Hvornår er revision påkrævet?

Små virksomheder har siden 2006 kunnet fravælge revision af årsrapporten. Dette betyder dog stadig at virksomheden skal udarbejde og indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen, selvom revision er fravalgt. Virksomheder kan fravælge revision, hvis de to regnskabsår i træk ikke overskrider to af følgende tre størrelser på balancedagen:

• en balancesum på 4 mio. kr.
• en nettoomsætning på 8 mio. kr. og
• et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret.

Nystiftede virksomheder kan efter det første regnskabsår fravælge revision af årsrapporten, hvis de på balancedagen for det første regnskabsår ikke overskrider to af de tre ovennævnte størrelsesgrænser. Ligeledes kan virksomheder fravælge revision allerede ved stiftelsen.

Er du en af de virksomheder som ikke har revisionspligt? Så kontakt os i dag og få et regnskab til fast pris.

Indlægget Hvad er et årsregnskab? blev først udgivet på Decimo.